Loopmodel
Gennem vores samskabelsesprojekt med en institution i Sydafrika, har vi valgt at benytte den mediepædagogiske loopmodel (Kusk, 2015), som er en didaktisk model. Loopmodellen er kendetegnet ved ikke at have noget decideret mål, men derimod et tema. Modellen er opbygget omkring fem loops:
Tema underforstås ved at man fremfører ens personlige baggrund eller motivation for aktiviteten. Baggrunden for at aktiviteten kan finde sted, er rammerne. Rammer omhandler de komponenter vi som studerende vil benytte os af, for at aktiviteten kan finde sted og hvilke muligheder og ressourcer vi har til rådighed. Vi skal også have kulturen for øje, da kultur omhandler, det samfund vi er en del af og hvordan vi gennem vores aktivitet ønsker at implicere noget nytænkende gennem kommunikationen med institutionen og dermed skabe en ny kultur. For også at engagere brugerne til deltagelse er æstetiske udtryk og kreativitet nøgleordene for at vække deres interesse. Teknik eller digitale medier er vigtigt og en afgørende faktor, for at kunne kommunikere og samskabe om vores projekt og opretholde en dialog. Samtidig skal teknikken også tilgodese institutionens muligheder for deltagelse.
Tema
Som WHO forskriver, er “sundhed en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom” (World Health Organization, u.å., egen oversættelse). Gennem erfaringer fra både dagligdagen og i den pædagogiske praksis, er det den fysiske sundhed, der ofte er taleemnet. Den fysiske sundhed er synlig og mere håndterbar og lettere at diagnosticerer. Vi vil derfor sætte fokus på den psykiske sundhed, da den vejer lige så tungt i forhold til sundhed. Ifølge Bente Jensen øger man sundhed og dermed livsglæden, hvis både det personlige og sociale lykkedes (Jensen, 2002). Gennem samskabelse med vores institution, har vi til hensigt at mindske marginalisering og sætte fokus på medicinering. At have en diagnose kræver ofte medicinering, når det omhandler personer med autisme. Det er vigtigt at understrege, at medicinering ikke kan stå alene og dermed vil vi i vores samskabelsesprojekt sætte fokus på det enkelte individ og forsøge at øge livsglæden med henblik på den psykiske sundhed.
Når vi i den pædagogiske praksis arbejder med personer med autisme, skal vi have blik for oplevelsen af sammenhæng (Jacobsen, 2005). Alle aktiviteter skal tilpasses brugernes OAS-niveau. Det vil sige at aktiviteterne skal være forudsigelige, de skal give mening for brugerne og de skal tilpasses deres udviklingsniveau, så de opnår bedst muligt flow (Andersen & Brøndsted, 2012) og læring. Opnåelse af flow i aktiviteten er også med til at optimerer læreprocessen. For at opnå flow er det vigtigt at man iflg. Piaget skaber en proces, hvor børnene både assimilerer og akkommoderer i deres måde at se omverdenen på (Edlew, 2009).
Som person med autisme har man ikke samme færdigheder, som en person uden diagnose. Sanseforstyrrelse og manglende sociale færdigheder er nogle af de udfordringer en person med autisme mødes med i dagligdagen (Molis, u.å.). Vi vil gennem sansearbejde, med udgangspunkt i høre- og følesansen, forsøge at møde brugerne hvor de er, og tage udgangspunkt i de ressourcer de hver især har. Vi vil skabe nogle positive oplevelser, som vi ønsker, skal bidrage til at højne deres selvværd og selvtillid. Gennem forløbet vil vi bidrage til at brugerne i højere grad stoler på deres egne sanser, hvilket bl.a. kan bidrage positivt til at afprøve nye ting og indgå i sociale samspil med andre (Molis, u.å.). Dette emne er også noget Rousseau har omtalt i sine studier, hvor han udtaler sig:
(…) skal jeg omtale opøvelsen af en slags sjette sans, den man kalder almensansen, ikke just fordi den er fælles for alle mennesker, men fordi den fremstår som resultat en velordnet brug af de andre sanser, og fordi den belærer os om tingenes natur ved som i en sum at sammenfatte alle deres ejendommeligheder. (Rousseau 2008, s. 75).
Altså vil ens dømmekraft blive forstærket, hvis man lærer at stole på sine sanser. Når ens dømmekraft bliver stærkere, kan det også bidrage til at man bedre kan indgå i sociale kontekster. Man kan bedre læse andre mennesker, og derfor ved man hvordan man kan reagere i forskellige situationer, hvilket kan gøre det sociale samspil lettere. Derfor, hvis vi havde haft længere tid til dette samskabelsesprojekt, ville vores håb være, at man kunne se en positiv udvikling i børnenes interne sociale samspil.
Dette er iværksat på baggrund af personlige erfaringer, både i praksis og gennem samfundets udvikling i forhold til fokus på den psykiske sundhed. I praktikken ses det, ved at man som pædagogisk myndighedsperson benytter trivselslinealen (Dansk Marte Meo Center, u.å.), som en rettesnor til at vurdere den psykiske sundhed. I praktikken kan vi jo nemt vurdere en fysisk sundhed, da den er tydeliggjort, derfor er man i institutioner begyndt at benytte redskaber, som også kan synliggøre den psykiske.
Rammer
Vores målgruppe er personer med autisme, hvor institutionen er beliggende i Sydafrika. Grundet diagnosen har vi valgt at tilrettelægge vores aktivitet i naturen, hvor der er højt til loftet og mulighed for at udfolde sig. Uanset hvor i verden du befinder dig, er du altid omgivet af natur og derfor ikke begrænset. I aktiviteten vil vi fungere som den mere kompetente anden (Kristensen, 2016, s. 139), da vores tilgang og engagement er en afgørende faktor, for at skabe succes for brugeren, da vi fungere som rollemodeller og i denne aktivitet også kropslige kulturformidler (Sandholm, 2012).
Til at starte med vil vi præsentere vores aktivitet og målet med aktiviteten, for at gøre det forudsigelig for brugeren. Som første step i sammenskabelsen, vil vi som tovholdere på projektet tage ud i naturen og finde nogle redskaber, som kan bruges som instrument. Ligeledes vil vi bede brugerne gøre det samme og formidle det tilbage til os. Anden gang vil vi vise brugerne, hvordan redskaberne kan implementeres rent musikalsk og de skal så formidle tilbage, hvad de er kommet frem til. Til sidst vil vi sammensætte en video med klip fra både vores videoer og de videoer vi har modtaget, som vil vise hvordan vi hver især har arbejdet med de forskellige redskaber og implementeret dem i musikken. Vi vil benytte det pga. personlige erfaringer i praktikken, da vi har erfaret, at det er vigtigt med forudsigelighed og at du bruger dig selv som kropslig kulturformidler og dermed fremstår som den kompetente anden og dermed støtter barnet i zonen for nærmeste udvikling (Kristensen, 2016, s. 138-139). Rammefaktorer er derfor et loop, som i det daglige spiller en vigtig rolle i forhold til udførelse.
Kultur
I vores projekt eksisterer der to kulturer, hvilket kommer til udtryk igennem vores forskellige opvækstlande og aldersgrupper, hvilket bidrager til at vi hver især har forskellige referencerammer. I Danmark har vi stort fokus på inklusion af den enkelte og ønsker som samfund at mindske den nuværende marginalisering. I Sydafrika er der store forskelle mellem rig og fattig. Det er derfor vores fornemmelse at inddeling af sociale grupper også forekommer der. Som studerende ønsker vi at kunne bidrage til, at brugerne senere i livet via redskaber, kan blive en integreret del af normaliseringen. Vi ønsker derfor at fremme en kultur, hvor sanser og sociale samspil kommer frem, for at udvide deres kompetencer, men i et tempo, hvor der er taget højde for deres nuværende ressourcer, så de kan være i flow og i et tilpassende udviklingsniveau. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor alle er lige på hver deres måde. Vi er forskellige individer med forskellige behov, men fordi man måske ikke er god sansemotorisk eller rent socialt er der andre kompetencer, man som borger kan bidrage med i samfundet. En kultur hvor man er ligeværdig uanset baggrund, kultur eller diagnose. Samtidig vil vi også gennem denne samskabelse, skabe en kultur, hvor vi er sociale og fælles om et projekt, hvor alle har ansvaret for at det kan lykkedes. På den måde er man også med til at højne selvværd og det giver en ansvarsfølelse hos den enkelte bruger.
Selvom omgivelserne, landet og kulturen er forskellige fra vores, er der stadig nogle grundelementer vi som mennesker har brug for. Som Freud anslår, er vi alle sammen styret af vores drifter (Bossen, 2016, s. 191). Vi har alle brug for anerkendelse, søvn, mad og er alle dyriske. Alene af den grund er der belæg for, at vi kan være med til at skabe en kultur i institutionen, som er på lige fod med den kultur, som vi bevæger os hen i mod i Danmark.
Denne kultur vil vi skabe gennem vores aktivitet, hvor de har mulighed for at udfolde sig, hvor der er højt til loftet og skal i samspil med hinanden udforme et produkt, for de hver især kan tilføre nogle af deres ressourcer og kompetencer til et fælles produkt. Dette er tilrettelagt på baggrund af empiri fra praktikken, da børn har lettere ved at lære i samspil med andre og i rum, hvor man ikke er begrænset.
Æstetik og kreativitet
Vi har gennem tidligere erfaring observeret og reflekteret over, vigtigheden i sansestimulering, da det har en stor betydning for udviklingen, både fysisk og psykisk.
Arbejdet med æstetik og kreativitet kommer til udtryk igennem projektets tre dele, der vil skabe en skattejagt, som skal udmunde sig i en endelig video. Vi vil gennem forløbet have fokus på at bruge positive farver gennem bloggen og skabe en glad stemning i vores videoer og gennem vores musikvalg. Vi vil udvise engagement for på bedst mulig vis at motivere dem til at være deltagende og finde projektet interessant.
Selve projektet omhandler sansning og kropslighed. Dette vil komme til udtryk i den første video, der bliver sendt. Her kommer vi ud i naturen og skal finde redskaber, der kan bruges til at lave musik. På den måde er man også nødt til at bruge sin kreativitet og aktivere sanserne. For at man kan finde brugbare redskaber, er man nødt til at bruge sine sanser, ved at føle og lytte sig frem til, hvad der kan bruges til at lave musik. Samtidig er man også kropslig, idet man bruger kroppen til at leve sig ind i musikken, og bruge sig selv som et redskab til at udtrykke sine følelser.
Vi vil have fokus på vores målgruppe, der er børn med autisme og skabe struktur og rammer gennem vores kommunikation. Inden vi sender videoer ud til dem, vil vi nogle dage inden udsende et indlæg med information og forklaringer på bloggen, så pædagogerne kan forberede børnene på det og skabe forudsigelighed for dem. Gennem empiri fra både undervisning og i praksis, er det vigtig at børnene har oplevelsen af sammenhæng (Jacobsen, 2005), da det gør børnene mere engageret og motiveret til deltagelse.
Teknik
Vores tilgang til samskabelsesprojektet er, at kommunikerer med den valgte målgruppe og institution gennem vores blog - cocreatingmusic.blogspot.com. For at kunne bidrage bedst muligt til sammenskabelsen er det vigtig, at der benyttes tovejskommunikation for, at begge parter har mulighed for at bidrage til projektet.
Vores kommunikation vil primært foregå gennem videooptagelser, hvor vores telefoner bliver brugt som teknisk hjælpemiddel. Samtidig vil der blive tilskrevet forklarende tekst til videoen, så det både bliver vist rent visuelt og understøttet med ord. Undervejs vil vi ligeledes lægge billeder op evt. med filter fra snapchat, for at fremvise vores engagement og personliggøre det. Filterne skal gøre det mere jordnært og samtidig bidrage til grin og glæde.
Vi vil i vores samarbejde med institutionen forsøge at møde dem, med de ressourcer de har til rådighed. Herunder både personligt, men også rent kulturelt. Selvom vi sender en videooptagelse ned til dem, er det ikke nødvendigvis det de skal sende tilbage til os. Vi forventer at kommunikationen foregår på bloggen, men om det er med billeder, lydfil eller videooptagelser er op til dem. Videooptagelser er dog at foretrække, da det giver mest mening i forhold til vores slutprodukt. Vi tager derfor udgangspunkt i modtagerens kompetencer, hvor der er mulighed for at pædagogerne kan vurdere børnenes inddragelse i det tekniske forløb. Ved at kommunikere gennem videooptagelser, har vi gennem praktikken erfaret, at det højner refleksionsniveauet, da det er nemmere at bedømme sin egen deltagelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar